Personlig træning
Personlig træning
Ønsker du fuldt fokus og træning på dine præmisser?
Så kan du booke personlig reformer træning – skræddersyet til dig og dine mål. Kontakt os på info@thepilatesclub.dk for at booke din tid.
Efterfødselsforløb
Efterfødselsforløb
Efterfødselstræning på Reformer Pilates er et 8-ugers forløb, hvor du træner en gang om ugen. Programmet er særligt tilpasset nye mødre, der ønsker at genopbygge styrke og stabilitet efter fødslen. Træningen fokuserer især på at styrke de dybtliggende mave- og rygmuskler, så du får en stærk kerne at arbejde ud fra og en naturlig bedre holdning. Din instruktør vil sikre, at øvelserne udføres korrekt og skånsomt. Dette forløb giver dig en sikker og effektiv måde at komme i form igen efter graviditeten.
Klippekort
Klippekort
Fleksibel træning – på dine vilkår
Med et klippekort får du frihed til at træne, når det passer dig. Perfekt til dig, der ønsker kvalitet og fleksibilitet uden binding.
Vilkår og Medlemsbetingelser
Vilkår og Medlemsbetingelser
Generelt om dit medlemskab
Dit medlemskab er personligt og klippekort og månedsmedlemskaber kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. bedes du venligst opdatere i kundesystemet. Medlemskabet er bindende for begge parter i den angivne periode. Du kan booke klasser 4 uger frem i tiden. Bliver du forhindret i at deltage i en klasse, skal du melde fra 12 timer før klassen, ellers koster det et klip eller et gebyr på 100 kr.
Klippekort
Alle klippekort har 12 måneders løbetid – både til klasser og Personlig træning. Ved bookning af en klasse, reserveres et klip fra dit klippekort. Såfremt du afmelder en booking inden 12 timer før holdstart, går dit klip tilbage på dit kort, og alt er godt. Herefter anses klippet for brugt. Bliver en for sent afbooket plads afsat til en anden kunde, tilbageføres det brugte klip til dit klippekort. Personlig træning skal afbookes senest kl 16 dagen inden aftalen, ellers koster det et klip.
Løbende abonnement
Vælger du et løbende abonnement, betaler du en gang om måneden (automatisk via, det betalingskort, du har tilknyttet din profil). Du binder dig i første omgang for 3 måneder, og der fra fortsætter medlemskabet indtil du måtte opsige det. Opsigelse skal ske med en måneds varsel fra din købsdato via en mail til dit studio.
Ændringer i priser og medlemsvilkår
The Pilates Club forbeholder sig ret til prisændringer. De vil naturligvis blive varslet i rimelig tid via vores hjemmeside og en mail til vores medlemmer.
Træning og ophold i studiet
The Pilates Club er vores allesammens sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. Studiet er naturligvis røgfrit område, både inde og ude. Al træning og ophold i The Pilates Club foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster. Under træning skal der altid anvendes tøj og sokker med skridsikre dupper (Toesox). Det hele kan købes i studiet. Mobiltelefoner skal være på lydløs under træningen. Venter du et vigtigt opkald, så giv besked til instruktøren. Udstyr og faciliteter ryddes op og tørres af efter hver klasse og hver enkelt maskine stilles i neutral position.
Ændringer i – og aflysning af hold
The Pilates Club forbeholder sig ret til at ændre i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold i forbindelse med ferie, helligdage og generelt. I ferieperioder kan vi holde lukket i op til to uger, typisk i forbindelse med jule-, vinter- eller sommerferien. Ændringer fremgår løbende af holdplanen, og er det permanente ændringer, skriver vi om det på hjemmesiden, nyhedsmail og på facebook/Instagram.
Al træning sker på eget ansvar
Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos The Pilates Club. Er du i tvivl. så tjek med din læge eller fysioterapeut.
Personoplysninger/Informationer/Nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til, at The Pilates Club må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og via mail og sms. Dette er en god ide, så vi kan få fat i dig, hvis der sker ændringer ifm. en klasse, du er tilmeldt eller hvis du står på ventelisten og får en plads kort før klassen. På din profil i kundesystemet, skal du aktivt tage stilling til, om du vil modtage nyhedsbreve fra os; og du kan altid ombestemme dig og undgå at få flere nyhedsbreve ved at fjerne din markering.
The Pilates Club opbevarer dine data i op til 5 år efter, at du er stoppet, med mindre du ønsker din profil slettet før tid. Kontakt vores studie ang.
dette.
Databehandleraftale
Vi benytter os af bookingsystemet YOGO
Læs mere her: https://yogo.dk/databehandleraftale/
Afbud
Står du på venteliste og der bliver plads til dig senest 12 timer før en klasse, får du en automatisk email på den adresse, som er opgivet i kundesystemet. Husk at slette dig fra ventelisten, hvis du ved, at du ikke længere har mulighed for at deltage på holdet.
Billeder og video
Klasserne vil løbende blive filmet og/eller fotograferet med henblik på at bruge video- og fotomateriale i markedsføringsøjemed. Som medlem hos The Pilates Club har du accepteret dette ved køb af dit medlemskab. Rettighederne til video- og fotomaterialet fra klasserne ejes af The Pilates Club. Det er tilladt at tage selfies mv. på klasserne, men spørg lige, hvis din linse fanger andre deltagere på holdet.
Bero af medlemskab
Det er muligt at sætte medlemskabet i bero i en periode på minimum 14 dage og maksimalt 2 måneder ad gangen.
Bero kan ske uden beregning én gang pr. kalenderår. Ved yderligere anmodninger om bero pålægges et administrationsgebyr på 125 kr. pr. gang.
Anmodning om bero skal ske skriftligt via e-mail.
Om TPC
Velkommen i klubben
Velkommen til The Pilates Club, et eksklusivt Pilates Studio, hvor vi prioriterer kvalitet og personlig opmærksomhed. Hos os finder du små, intime hold, hvor hver deltager modtager individuel vejledning. Dette sikrer, at du udfører øvelserne korrekt og får mest muligt ud af din træning.
For at opretholde vores høje standarder og sikre en optimal oplevelse for alle medlemmer, har vi valgt at begrænse antallet af medlemskaber. Når vi når det maksimale antal, vil vi midlertidigt lukke for nye tilmeldinger. Du har dog mulighed for at skrive dig op på vores venteliste og blive kontaktet, så snart der bliver en ledig plads. Bliv en del af vores eksklusive fællesskab, og oplev den forskel, vi kan gøre for dig hos The Pilates Club.
Reformer
Reformer hold
Hos The Pilates Club tilbyder vi små reformer-hold, så hver deltager kan få personlig vejledning til at udføre øvelserne korrekt. Reformeren, udviklet af Joseph Pilates som en personlig træningsmaskine, kræver præcis instruktion og opmærksomhed fra træneren. Derfor sikrer vores små hold, at træneren kan se og guide alle deltagere grundigt gennem hele træningstimen, hvilket optimerer træningseffekten og forebygger skader.
Uddannelse
Reformer uddannelse

Reformer-uddannelse
Vores Reformer-uddannelse er moderne inspireret og funderet i Pilates-principperne. Uddannelsen er skabt til dig, der ønsker at undervise med kvalitet, præcision og et nutidigt udtryk – uden at gå på kompromis med det faglige fundament. Undervisningen foregår på både dansk og engelsk i et trygt, pædagogisk og omsorgsfuldt læringsrum.
UDDANNELSENS FAGLIGE FOKUS
Uddannelsen har særligt fokus på:
Pilates-principperne: vejrtrækning, kontrol, centrering, præcision, flow og koncentration
Hvordan principperne anvendes i moderne Reformer-øvelser
Opbygning af funktionelle, intelligente og tidssvarende flows
Bevægelseskvalitet frem for kvantitet
Train Your Eye: en central del af The Pilates Club-metoden, hvor du træner din evne til at observere, analysere og korrigere bevægelsesteknik under holdundervisning, så deltagerne udfører øvelser korrekt og sikkert
UDDANNELSENS INDHOLD
På uddannelsen arbejder vi blandt andet med:
Moderne Reformer-øvelser inspireret af Pilates-principperne
Progressioner og regressioner med fokus på principper frem for “form”
Funktionel anatomi og bevægelsesobservation
Cueing, flow og undervisningsstruktur
Train Your Eye-værktøjer til teknisk observation og korrektion
UNDERVISNINGSFORM
Uddannelsen er praksisnær og bygger på læring gennem bevægelse. Du træner selv på Reformeren, underviser undervejs og arbejder aktivt med at implementere Pilates-principperne i moderne øvelser og sekvenser. Der arbejdes i små hold for at sikre fordybelse, kvalitet og personlig feedback.
OM UDDANNELSEN
Uddannelsen består af 45 timers undervisning samt 15 timers selvstudie, som giver dig tid og rum til at integrere materialet mellem undervisningsgangene.
1:1 MENTORSHIP
Alle deltagere får 1:1 mentorship med Ayla. Denne tid kan bruges efter dit behov – til personlig sparring, refleksion, fordybelse eller til at indhente undervisning, hvis du går glip af en session.
EFTER ENDT UDDANNELSE
Efter uddannelsen vil du kunne:
Undervise moderne Reformer-timer med et Pilates-inspireret udgangspunkt
Integrere Pilates-principperne naturligt i øvelser og flows
Anvende Train Your Eye-kompetencer til præcis teknisk feedback
Tilpasse træning til forskellige niveauer og kropstyper
Undervise med klarhed, ro og faglig sikkerhed
FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE
Reformer-uddannelsen er for dig, der har passion for Reformer Pilates og en regelmæssig træningspraksis. Det er en fordel med erfaring i Pilates, men alle med lyst til fordybelse og faglig udvikling er velkomne.
Eksamen og certificering:
Uddannelsen afsluttes med en formel eksamen og certificering.
Reformer Education (Eng)
Our Reformer Education combines modern practice with the core principles of Pilates. Designed for those who want to teach with precision, quality, and confidence, the program is delivered in Danish and English in a safe, supportive, and caring learning environment.
A key part of the training is Train Your Eye, a central element of The Pilates Club Method, where you learn to observe, analyze, and correct participants’ technique during group classes for safe and precise execution.
The program includes 45 hours of teaching, 15 hours of self-study, and 1:1 mentorship with Ayla, giving you the guidance and tools to grow as a skilled, confident Pilates teacher.
Examination and Certification:
The program ends with a formal exam and official certification.
Uddannelse – forår 2026
Lørdag d. 7. marts kl. 12:00-18:00
Søndag d. 8. marts kl. 12:00-18:00
Fredag d. 13. marts kl. 17:00-20:00
Lørdag d. 21. marts kl. 12:00-18:00
Søndag d. 22. marts kl. 12:00-18:00
Fredag d. 27. marts kl. 17:00-20:00
Lørdag d. 4. april kl. 12:00-18:00
Søndag d. 5. april kl. 12:00-18:00
Fredag d. 10. april kl. 17:00-20:00
*10 timers klip til egen træning inkluderet
Uddannelsen finder sted på vores adresse Dirch Passers Alle 12, 2000 Frederiksberg